Gå til hovedindhold

Hvem er vi

Strandens Dagtilbud har 6 afdelinger: 3 huse er integrerede institutioner og 3 huse er vuggestuer.

  • Læs op

Indhold

    Da dagtilbuddets huse er beliggende i to skoledistrikter, samarbejder vi om barnets overgang fra dagtilbud til skole med Sølystskolen og Strandskolen.

    Vi har et godt og veludviklet samarbejde om overgangen mellem dagtilbuddets vuggestuer og børnehaver.

    Alle børn i dagtilbuddet er en del af et udviklende fællesskab. Børn har ret til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo. Vi ser barnet som et selvstændigt og unikt individ med personlighed og kompetencer.

    Vi arbejder ud fra et helhedssyn på barnet med udgangspunkt i at barndommen er en værdi i sig selv. Den gode barndom er fundamentet i resten af livet, derfor skal der værnes om det unikke i den. Et godt børneliv er et liv med plads, tid og ro til at være barn med et nært og tillidsskabende pædagogisk personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

    I alle huse er der ude og inde gode pædagogiske læringsmiljøer. Her er der fokus på leg, børnefællesskaber, trivsel, læring, udvikling og dannelse hele dagen. I hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksen planlagte forløb tager det pædagogiske læringsmiljø udgangspunkt børneperspektivet.

    I dagtilbuddets afdelinger er der plads til forskellighed, derfor er det en god ide at besøge de enkelte huse, inden du vælger at søge om en plads til dit barn. Ved et besøg kan du få en følelse af, om dit barn kan trives og udvikle sig i den enkelte inst. Læs mere om husenes pædagogik ved at se på afdelingernes del af hjemmesiden.

    Dagtilbuddets pædagogiske læreplan udgør rammen for pædagogiske arbejde i husene. Her er der fokus på læring hele dagen – læringsmiljøer – barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse

    I dagtilbuddet vægter vi uddannet personale, og pt har vi ansat en gruppe alsidige, fagligt dygtige og engagerede medarbejdere.

    Sidst opdateret: 12. september 2024